Hotel Klippen Anmelder…- Døndalen 4-⭐️⭐️⭐️⭐️ud af 5.
På Hotel Klippen holder vi meget af naturen og sætter en stor ære i at kunne give vores gæster de bedste Tips til steder der er værd at besøge under deres ophold.
Døndalen ligger kun ca. 6 kilometer fra Hotel Klippen, på kyststrækningen mod Allinge.
I Døndalen ligger det smukkeste vandfald som har sit udspring fra Døndaleåen. Vandfaldet falder 20 meter og er dermed Danmarks 3.højeste. Dalen forandrer sig markant fra årstid til årstid, og dette er med til at gøre den helt unik..- I Foråret, i særdeleshed, viser dalen og vandfaldet sig fra sin smukkeste side og her får du en oplevelse for alle sanser... Bunden er dækket af skønne hvide Anemoner og velduftende friske Ramsløg (som er yderst velegnet til en hjemmelavet pesto). Lyden af syngende Nattergale, blandes med lyden af det brusende vandfald, som netop på denne tid af året fyldes med smeltevand og derfor har de bedste vilkår for sit udspring…
I sommermånederne tørrer vandfaldet ofte ud, men Dalen er stadig et absolut besøg værd i de varme måneder..- og hele året rundt !!
Den manglende ⭐️ i Hotel Klippens anmeldelse er begrundet ene og alene med det faktum, at der i højsæsonen godt kan være et mylder af mennesker (forståeligt nok..)..- men dette kan på sin vis godt forstyrre den ellers nærmest meditative oplevelse.. Et besøg tidligt om morgenen eller sidst på aftenen på denne årstid er klart at foretrække, hvis du ønsker at forsvinde ind i skovens dybe stille ro…🌿.
Comentarios